Klik på de små billeder for nærmere information
Nyhed:
De Danske
Spillemænd
HCD
1122
Herlig
indspilning af danske folkemelodier
arrangeret af Launy Grøndahl for klarinet, violin
bratsch og kontrabas. De Danske Spillemænd
Jesper Thilo, Finn Ziegler, Jesper Jørgensen
og Hugo rasmussen gir' den hele armen!
Nyhed:
Max Regers
samlede orgelværker
HCD
1105-1121
I anledning af
Max Regers 150 års fødselsdag
har vi udgivet hans samlede orgelværker
211 værker i alt på 17 CD'er! De er indspillet
af Christian Kampmann Larsen på orglerne
i St. Annen Kirche i Annaberg-Buchholz, Aarhus
Domkirke og Sct. Peders Kirke i Næstved.
De 17 CD'er sælges for kun
350 kr. + porto
Christian III's
Blæsere
HCD
1104
Oplev autentiske
lyde fra renaissancen!
Christian III's Blæsere spiller på det kraftige
instrument Pommeren diskant, alt, to
tenorer og den store baspommer.
Historiske
danske orgelindspilninger
HCD
1101-02-03
I anledning af
Det Danske Orgelselskabs 50-års jubilæum
har vi i samarbejde med selskabet udgivet denne 3-dobbelte CD
med en række unikke optagelser.
Clavichord Music
from the Danish Golden Age
HCD
1100
Organisten Mads
Damlund har specialiseret
sig i det velklingende clavichord-instrument.
Hans virtuose udfoldelser kan høres på denne
CD med værker af J. A. P. Schulz, F. L. Æ. Kunzen,
og Johann Gottfried Naumann.
Blokfløjtekvartetten
'In Consort'
HCD
1099
Den fremragende
danske blokfløjtekvartet 'In Consort'
har indspillet denne CD, hvor instrumentet bliver
præsenteret
i alle dets afskygninger: virtuost, romantisk, sangbart, hidsigt!
Værker af
Erling D. Bjerno
HCD
1098
Den danske
komponist Erling D. Bjerno (1929-2019)
var en særdeles produktiv komponist, der skrev musik
inden for stort set alle genrer - ikke mindst for sit eget
instrument: orglet. Også blokfløjten havde hans
store
bevågenhed, og han skrev adskillige solostykker tilegnet
blokfløjtevirtuosen Michala Petri. På denne CD har
vi
indspillet både hans to store orgelsymfonier og hans
fascinerende værk for blokfløjte solo: Avessolares -
"Solfuglene". Ved orglet i Maribo Domkirke sidder
Vibeke Vanggaard, der allerede som 13-årig havde Bjerno
som lærer, og Michala Petri boltrer sig ganske lystigt
på sine blokfløjter.
Kvintetter for
træblæsere og strygekvartet
HCD
1097
Crusell, Dupuy
& Barth er tre komponister, som
hver især har skrevet nogle fremragende kvintetter
for træblæsere og strygekvartet. Her er to værker
med oboen
og ét med fagotten som solo-instrument, indspillet sammen
med Københavns Strygekvartet i festsalen på Herlufholm
Skole.
Dobbelt-CD med
orgelimprovisationer
HCD
1095-96
Endnu engang
tager den hollandske orgelvirtuos pusten
fra os med sin utrolige improvisations-kunst!
Dennegang med kendte advents- og julemelodier
spillet på de to herlige orgler i kirkerne i Jægersborg
og Stege.
TRIPTYKON
HCD
1093
I 1517 slog
Luther sine 95 teser op på Wittenberg Slotskirkes
dør.
Det blev indledningen til de mest dramatiske begivenheder i
Europas kirkehistorie, og denne CD er udsendt på
foranledning
af Dansk Organist og Kantor Samfund som en hyldest til den
store reformator. Klik på det lille billede for mere
information.
Johann Sebastian
Bach: Dritter Teil der Clavierübung
HCD
1091-92
Bachs
storslåede værk er her indspillet af
Søren Gleerup Hansen i Garnisons Kirke i København
- på det fornemme Carsten Lund-orgel.
Frobenius-orglet
i Store Heddinge Kirke
HCD
1090
I St. Heddinge
Skt. Katharina Kirke byggede firmaet Frobenius
i 1976 et orgel, der ganske vellykket sender de skønneste
toner
ud i det akustisk fremragende rum. Den hollandske orgelvirtuos
Gerben Mourik blev så begejstret for orgel og rum, at han
efter
en koncert gerne ville lave en indspilning - det gjorde vi
så dagen efter! Udover nogle prægtige værker
improviserer
Mourik også mesterligt på et par af CD'ens
numre.
Poul-Gerhard
Andersen-orglet i Ansgarskirken i Aalborg
HCD
1088-89
Første indspilning nogensinde af det
fremragende Poul-Gerhard Andersen-orgel
i Ansgarskirken i Aalborg! Hør den hollandske
orgel-troldmand Gerben Mourik slå sig løs på
det yderst velklingende instrument.
Dobbelt-cd'en
sælges for kun 160 kr. inc. forsendelse.
MORGENSTERN-LIEDER
HCD
1087
Digteren
Christian Morgensterns skøre digte - fyldt
med underfundig ironisk finurlighed - er sat i musik
af Paul Graener. 32 af dem er her indsunget af tenoren
Poul Elming med Søren Rastogi ved klaveret.
Den 52-siders store textbook indeholder både den
tyske originaltekst og Poul Elmings morsomme danske
oversættelser, som også er oversat til engelsk.
Cæcilie Kaas Jørgensen har forsynet mange af sangene
med sjove tegninger.
UN BUEN
DÍA
HCD
1086
Endnu engang
tager Mikkel Andersen
os med på en fantastisk rejse i guitarens
forunderlige univers. Som de to foregående
cd'er er også denne optaget i den flotte
akustik i Store Heddinge Kirke.
MUSIK ER LIVETS
RYTME
HCD
1085
Sopranen Anna
Carina Sundstedt og pianisten
Henrik Metz har udvalgt nogle af de mest
stemningsfulde nordiske sange ...
CARL
NIELSEN PÅ VEMMETOFTE
HCD
1084
2015 var
150-året for Carl Nielsens fødsel.
For at fejre det, har vi indspillet nogle af hans
mest populære værker på Vemmetofte Kloster
med Eva Steinaa på obo, hendes tvillingesøster
Maria Steinaa på fløjte og David Lau Magnussen
på
klaver og klosterkirkens orgel.
BACH I VOR
FRELSERS KIRKE · Vol. 2
HCD
1083
Vor Frelsers
Kirke i Københavns to Bach-elskende
organister har nu begge indspillet en række af deres
yndlingsværker af mesteren. Først var det Jens E.
Christensen (HCD 1072), og nu har Lars Sømod
fulgt trop med endnu en fremragende cd.
ORGELKORALER AF
CHRISTIAN PRÆSTHOLM
HCD
1081/82
Christian
Præstholms orgelkoraler høres
ofte i mange af landets kirker, hvor organisterne
glæder menighederne med de meget velskrevne
værker. På denne dobbelt-cd spiller han selv 52
udvalgte koraler på orglet i Sct. Mortens Kirke i
Randers.
Dobbelt-cd'en
sælges for kun 160 kr. inc. forsendelse.
FLEMMING CHR.
HANSEN
"IN LUMINE DOMINI"
HCD
1078/79/80
"In lumine
Domini" er et ganske særligt projekt.
I sit udspring inspireret af Charles Tournemire og
hans kæmpeværk L´orgue mystique. Senere
konkretiseret til at handle om musik til de
mange meditative gudstjenester i Folkekirken.
3-dobbelt cd med komponisten ved det
digitale Allen-orgel i Sakskøbing Kirke.
Sælges for kun 150 kr.
GRAND ORGUE
HOVEDORGLET I KØBENHAVNS DOMKIRKE
HCD
1077
Domorganist
Hanne Kuhlman har
sammensat et spændende og meget
alsidigt repertoire til denne cd, der
viser orglets enorme potentiale.
ORGELVÆRKER
AF JENS RAMSING
HCD
1076
Jens Ramsing er
kendt som en fremragende
pianist og organist, og også som komponist har
han gjort sig gældende - ikke mindst med
sine mange koralforspil til salmemelodier
fra Den Danske Koralbog. 24 af disse er
udkommet på noder, og de er her indspillet af
komponisten selv på P.-G. Andersen-orglet
i Vor Frue Kirke i Vordingborg.
MUSIC FOR
VIOLONE & ORGAN
HCD
1075
Renaissancen og
barokkens kontrabas
"violonen" høres ikke så ofte som soloinstrument,
men på denne cd har Lars Baunkilde indspillet
en række skønne værker for netop dette
instrument.
Søren Gleerup Hansen akkompagnerer ham
på kammerorgel og spiller desuden to solostykker
på orglet.
ORGELVÆRKER
AF BUXTEHUDE
HCD
1073/74
Dobbelt-cd med
udvalgte værker af Buxtehude.
Søren Gleerup Hansen spiller på orglerne i de
to kirker, hvor Buxtehude havde sine første embeder
som organist: Mariakirkerne i hhv. Helsingborg
og Helsingør. Fyldigt teksthæfte med oplysninger
om musikken, orglerne og kirkerne - og så er der
nogle flotte billeder af orglerne!
Kr. 160 inc. forsendelse.
BACH I VOR
FRELSERS KIRKE
HCD
1072
1. januar 2014
havde Jens E. Christensen 25-års
jubilæum som organist i Vor Frelsers Kirke i
København.
Med denne Bach-cd fejrer vi et af de største
orgeltalenter,
Danmark har fostret!
J. S. BACH
GOLDBERG-VARIATIONER
HCD
1071
Ensemblet TRIO
SONO med Julie Meile på violin,
Astrid Christensen, bratsch og Karin Dalsgaard, cello,
har indspillet Bachs berømte Goldberg-Variationer
i Jesper Jørgensens flotte arrangement for strygetrio.
J. S. BACH
GOLDBERG-VARIATIONER
HCD
1070
Indspilning af
Bachs mesterværk med Trio Chalumeau
i et forrygende arrangement for klarinet, bassethorn
og basklarinet af Jesper Jørgensen.
Udvalgt som
"Ugens CD"
på DR P2-musik i uge 29,
2013!
PUESTA DE
SOL
AFTENRØDE
HCD
1069
Mikkel Andersens
solo-cd nr. 2 med
følsomme og virtuose fortolkninger
af spansk, sydamerikansk og klassisk
guitarmusik.
ORGLET I
SYMFONISK SAL
MUSIKHUSET AARHUS
HCD
1068
Det er ikke hver
dag, at Danmark får et nyt
koncertsalsorgel, men i 2009 skete det i Aarhus Musikhus,
hvor der blev installeret et herligt 47-stemmers instrument.
Hør, hvad orglet formår på Ulrik
Spang-Hanssens
1. gangs-indspilning
gEIGENgARTEN
HCD
1067
"gEIGENgARTEN"
er en fantastisk rejse ind i violinens
fascinerende univers - en formidabel præstation af Helge
Slaatto.
SLAGTØJ I
ORGLET
HCD
1066
Orglet i Skt.
Stefans Kirke på Nørrebro i København er et
specielt
spændende eksempel på orgelbyggeren Carsten Lunds
mesterskab.
Usædvanligt for vore breddegrader er der også installeret
slagtøj!
VÆRKER
FOR 2 KLAVERER AF KIM HELWEG
HCD
1065
Den danske
komponist Kim Helweg har skrevet
en række større værker for to klaverer. Fem af
disse er her lagt i den fremragende serbiske
klaverduo LP DUO's virtuose hænder.
Tre sonater, værket "Rituals" og en række
forrygende variationer over Chick Corea's "La Fiesta".
ORGELVÆRKER
AF FLEMMING CHR. HANSEN
HCD
1064
Flemming Chr.
Hansen spiller to af
sine egne orgelværker, "Sommerfugledalen"
og "Rids" på det digitale Allen-orgel i
Sakskøbing Kirke.
ROMANTISKE
DANSKE ORGLER
HCD
1063
Vibeke Astner
spiller dansk
senklassisk og romantisk
musik på tre orgler, der har
overlevet den veritable massakre
på bevaringsværdige orgler, som
fandt sted i Danmark i det 20.
århundrede.
MUSIK FRA VOR
FRELSERS KIRKE
HCD
1062
Musikken har
lige siden 1600-tallet
trivedes godt i Vor Frelsers Kirke.
Sådan er det stadig - hvilket denne
cd giver eksempler på.
KLOKKER I
ORGLET
HCD
1061
På denne
cd har Anne Kirstine Mathiesen
samlet en perlerække af værker for orgel,
skrevet over kendte klokkespilsmelodier.
Desuden medvirker Jesper Jørgensen på
klokkespil.
ORGLET
I
KRONBORG SLOTSKIRKE
HCD
1060
Det historiske
orgel på Kronborg er her indspillet
for første gang. Søren Gleerup Hansen, Winnie
Bugge Frandsen, Julie Mejle og Torsten Nielsen
viser instrumentets mange muligheder.
ORGELVÆRKER
AF NIELS OTTO RAASTED
HCD
1059
Domorganisten i
København gennem
mange år, Niels Otto Raasted (1888-1966),
var en fremragende komponist, hvis værker
helt urimeligt har samlet støv i årtier. I de senere
år er interessen for hans musik imidlertid blusset
op, og forhåbentlig vil denne cd, der bl.a. indeholder
1. gangs-indspilninger, være med til at give ham
den plads, han fortjener i dansk musikhistorie.
Ulrik Spang-Hanssen spiller på orglet i Maribo Domkirke
og har skrevet en interessant artikel om komponisten.
FIRE
GENERATIONER
NY DANSK MUSIK
HCD
1058
Værker af
fire generationers
komponister viser på denne
cd, hvorledes ny dansk musik
har udviklet sig i de sidste 70 år.
VÆRKER FOR
KLASSISK GUITAR
EL LLANTO DE LA GUITARRA
HCD
1057
Mikkel Andersens
solo debut-cd indeholder værker
af kendte og mindre kendte spanske og latin-
amerikanske komponister samt bl.a. Bachs Chaconne.
En kunstnerisk og teknisk præstation på højeste
niveau.
Udvalgt som
"Ugens CD"
på DR P2-musik i uge 33, 2009!
OLIVIER
MESSIAEN
LES CORPS GLORIEUX - DE STRÅLENDE
LEGEMER
HCD
1056
"Syv korte
visioner fra de opstandnes liv" er undertitlen på dette
storslåede, visionære og mediterende orgelværk fra
den franske
orgelmester - her lagt i hænderne på Vibeke Astner, der
på orglet i
Maribo Domkirke demonstrerer stor fordybelse og indsigt i dette
komplicerede og teknisk krævende
værk.
ORGELVÆRKER
OG KORALER AF J.S.BACH I HOLMENS
KIRKE
HCD
1055
Når
Holmens organist Jakob Lorentzen sidder ved orglet, så sker
der noget! Forrygende Bach-spil på et af vores fineste orgler.
Desuden
medvirker Holmens Vokalensemble og Lars N. Sardemann på
kororgel.
OLIVIER
LATRY VED ORGLET I GARNISONS KIRKE
HCD
1054
Mesteren fra
Notre Dame i Paris
demonstrerer på denne cd hvilket potentiale,
der er gemt i kirkens prægtige orgel!
SALMER AF THOMAS
LAUB
Toner fra Holmens Kirke Vol. 3
HCD 1052/1053
HOLMENS KIRKES
KANTORI
dir. Jakob Lorentzen
DR
RADIOPIGEKORET
dir. Michael Bojesen
Medlemmer af
HOLMENS
BAROKENSEMBLE:
Jesenka Balic Zunic & Tinne Albrectsen, barokviolin,
Kristian Buhl-Mortensen, lut, Tóra Dahl, kontrabas
- en
perlerække af komponistens bedste salmer - 39 i alt.
Fyldigt teksthæfte med indledning af formanden for
Dansk Kirkesang, sognepræst Peter Thyssen.
Dobbelt-cd. 160 kr. inc. forsendelse.
J.
S .BACH: GOLDBERG-VARIATIONER
HCD
1051
Bachs
prægtige Goldberg-variationer er et af
musiklitteraturens ypperligste værker - skrevet for
cembalo,
men særdeles velegnet til andre tasteinstrumenter som
klaver og orgel. Her indspillet for første gang i Danmark
på
orgel af den talentfulde unge organist Mads Damlund.
ORGLET I
MARIBO DOMKIRKE
HCD
1050
Orglet i Maribo
Domkirke er et af landets bedste - ikke mindst til fransk
romantik!
Domorganist Hans Jørgen Østergaard viser på denne
indspilning, hvad det formår
med César Francks store værk Grande Pièce
Symphonique op. 17 og
Charles-Marie Widors Orgelsymfoni nr. 6 op. 42 nr. 2.
THE
VIENNESE VIOLONE
HCD
1049
Lars
Baunkilde har samlet en perlerække af
værker for dette spændende instrument: wiener-
klassikkens kontrabas. Sammen med Frederiksstadens
Barokensemble, bratschisten Joel Sundin og sopranen
Birte Stokkebæk spiller han sjældent opførte
værker af
Haydn, Albrechtsberger, Wagenseil og Holzbauer.
ALL IN A
GARDEN GREEN
HCD
1048
Oliver Hirsh er
kendt som en fremragende fortolker
af renaissancemusik for tasteinstrumenter. Dette er
hans anden cd med musik af William Byrd - indspillet
på en kopi af et kammerorgel fra slottet Knole House i
Kent.
Desuden medvirker baryton'en Niels Danielsen i to sange.
Indspillet i historiske omgivelser på Gjorslev Slot.
DANSKE
SALMER
Toner fra Holmens Kirke Vol. 2
HCD
1047
HOLMENS KIRKES
KOR
GRAABRØDRE KAMMERKOR
DR RADIOPIGEKORET & DR RADIOBØRNEKORET
MALENE MORTENSEN · sopran
ESKILD MOMME · baryton
MICHAEL BOJESEN
& PIA BOYSEN, dirigenter
JAKOB LORENTZEN, orgel
25 af vore
mest kendte og skattede salmer er
her indspillet i Holmens Kirkes prægtige akustik.
Tonelejet ligger, så alle kan synge med!
Velegnet til brug for konfirmand-undervisning.
HAKON
BØRRESEN
HCD
1046
Endnu en cd med
musik af den fremragende senromantiker.
Sange og klavermusik med Tina Kiberg, Stig Fogh Andersen,
Henrik Metz og Per Salo. Mange af værkerne har ikke
været
indspillet før.
NOMINERET
TIL 2 MUSIC AWARDS!!
JYDSK PÅ
NÆSEN · Går'n, så
gå'rn
HCD
1045
Går'n,
så gå'rn - det håber vi i hvert fald - nu hvor
Jydsk på Næsen
har udgivet sin 3. cd på Helikon. De to første er
forlængst kommet på
hylderne hos alle elskere af spillemandsmusik, og denne
foreløbig sidste
skal nok følge efter. Utroligt som de to violinister Michael
Sommer
og Ivan Bjerre Damgård og harmonikaspiller Vibeke Lund
Kristensen
kan blive ved med at berige menneskeheden med opløftende
melodier!
Poul Erik Skakke lægger bunden med sin bas, og det gør
han så godt, at
Jyllands-Postens anmelder har svært ved at holde benene i
ro!
Desuden medvirker producer Peter Uhrbrandt på et nummer som
gæstemusiker - på klaver.
Og så er
cd'en nomineret til en Mucic Award - både til
Danish
Music Awards 2003
og
Dansk
FolkeMusik Pris
2003
sådan!!
HARTMANN-KLAVERET
PÅ FUGLSANG
HCD
1044
MERETE WESTERGAARD klaver
Indspillet
på herregården Fuglsang på
J. P. E. Hartmanns taffelformede klaver.
Værker
af
J. P.
E. Hartmann
N.W.Gade
Julius Röntgen
JOSEPH SWENSEN
violin I
KRISTINE ALGOT SØRENSEN violin II
IBEN BRAMSNÆS TEILMANN viola
HENRIK DAM THOMSEN cello
Kvartettens debut-cd med værker af
Haydn
Schubert
Ruders
VORE
SVØMMEFUGLE
HCD
1042
Nomineret til
Danish Music Awards 2002
En kammeropera
med
Jørgen
Ole Børch
·
baryton
Storstrøms
Kammerensemble
Tamás
Vetö
·
dirigent
KAI
NORMANN ANDERSEN 100 ÅR!
HCD
1041
LISE-LOTTE
NIELSEN sopran
KRISTIAN BOLAND tenor
HENRIK METZ klaver
KURT LARSEN harmonika
samt
TOBIAS DURHOLM violin
FREDRIK LUNDIN saxofon
KATRINE ØIGAARD kontrabas
CARSTEN DAHL trommer
Den 11. april
2000 ville Kai Normann Andersen være fyldt 100 år.
Samme dag udgav Helikon Records en ny cd med både kendte og
mindre kendte sange og viser af den populære
komponist.
O, LET
ME WEEP
HCD
1040
Engelske
sange og kammermusik af
Dowland · Purcell · Croft
BAROKENSEMBLET
LACHRIMAE
Birte
Stokkebæk · mezzosopran
Stefanie Barner · barokviolin
Lars Baunkilde · violone
Søren Gleerup Hansen · cembalo &
orgel
TONER
FRA HOLMENS KIRKE
HCD
1038/1039
Dobbelt-cd med musik fra 4 århundreder
Christian IVs
prægtige bygningsværk Holmens Kirke har lige
siden
indvielsen i 1619 været ramme om et rigt musikliv. Ved
orgelbænken
har siddet mange betydningsfulde komponister - bl.a. Christian
Geist,
Niels W. Gade, Thomas Laub og Knud Jeppesen. På denne
dobbelt-cd
har vi indspillet en række værker fra barokken og frem
til i dag.
Klik på billedet for flere informationer.
Dobbelt-cd. 160 kr. inc. forsendelse.
GRAMMY-vinder!!
kåret som bedste vokaludgivelse ved Dansk Klassisk Grammy
2000
HCD 1037
KORVÆRKER AF
MOGENS PEDERSØN (ca. 1585-1623)
sunget af
ENSEMBLE AMARYLLIS
Nina Fischer
· sopran
Marie Bo · mezzosopran
Christian Hauskov · tenor
Rasmus Tofte-Hansen · baryton
Peter Lindeman Jørgensen · bas
Danskeren Mogens
Pedersøn (ca.1585-1623) var ansat hos Christian IV som
vice-kapelmester.
For første gang er der indspillet en cd med værker
udelukkende af denne fremragende komponist.
Indholdet består af hans 5-stemmige messe Missa Quinque
Vocum samt en række af hans
smukke udsættelser af danske salmer. Disse er - sammen med
motetten Laudate Dominum -
sammensat som et forsøg på en rekonstruktion af en dansk
salmemesse. Fyldestgørende teksthæfte.
Indspillet i Grundtvigskirken i København.
DANSK
ORGELKUNST
The World of the Danish Organ
HCD
1036
Denne cd er
en hyldest til den danske orgelverden,
både mht. orgelbygning, orgelmusik og udøvere af den
fornemme
kunst at traktere instrumenternes dronning.
Syv instrumenter
- bygget af fremragende danske orgelfirmaer -
trakteres af en række udvalgte top-organister:
Bine
Bryndorf
Jesper Madsen
Hanne Kuhlmann
Grethe Krogh
Jens E. Christensen
Lars Sømod
Christian Præstholm
Der spilles på orglerne i
Sct.Mariæ
Kirke, Helsingør (Marcussen & Søn)
Hjerting Kirke (Carsten Lund)
Lynæs Kirke (Gunnar Fabricius Husted)
Lemvig Kirke (P.G.Andersen & Bruhn)
Karlslunde Kirke (Jensen & Thomsen)
Haldum Kirke (Th.Frobenius & Sønner)
Nibe Kirke (Bruno Christensen & Sønner)
Musikken
er af Buxtehude, Bo Grønbech,
Flemming Chr. Hansen, Jesper Madsen,
Leif Kayser, J.P.E.Hartmann, Niels W. Gade,
Per Nørgård, Ib Nørholm, Rued Langgaard,
Tage Nielsen, Bernhard Lewkovitch og Niels Viggo
Bentzon.
Med cd'en
følger et fyldigt teksthæfte med artikler af
Svend Prip, Ole Olesen og Claus Røllum-Larsen.
AF
HØJHEDEN OPRUNDEN ER
HCD
1034-35
Bernhard
Lewkovich er en af de flittigste danske komponister, som bl.a.
har skrevet et væld af fremragende kirkelige værker for
både kor og orgel.
Flere samlinger af koralforspil til mange af de salmer, vi synger i
danske kirker
er det også blevet til, og på denne dobbelt-cd spiller
Per Nedergaard Hansen
de 50 orgelkoraler, som blev færdiggjort i 1995.
Dobbelt-cd - 160 kr. inc. forsendelse.
Mange
musikelskere kender herregården Fuglsang på Lolland som
stedet, hvor
en lang række af dansk musiklivs største personligheder
har haft deres gang
i de sidste 100 år. Navne som J.P.E. og Emil Hartmann, Grieg,
Carl Nielsen og
Angul Hammerich springer i øjnene, og også i nyere tid
har mange musikere og
komponister nydt godt af stedets inspirerende atmosfære og de
smukke omgivelser.
Som en hyldest til stedet har vi indspillet denne cd med musikerne
fra
Storstrøms Kammerensemble, der netop har deres base på
den gamle herregård.
JYDSK
PÅ NÆSEN · Blod på
tanden
HCD
1032
Den
første cd med Jydsk på Næsen blev så stor en
succes, at vi måtte
lave en til, og da de hrr. violinister Michael Sommer og Ivan Bjerre
Damgård
ikke er til at stoppe m.h.t. at ryste melodier ud af ærmerne,
var det ikke
noget problem at finde et nyt repertoire. Harmonika-spilleren Vibeke
Lund
Kristensen har også bidraget med en "låt"
("Natmænd", hedder den,
og den er rigtig god!). Poul Erik Skakke spiller som sædvanlig
kontrabas.
LAUDE
NOVELLA · Ce moys de may
HCD
1031
Fra det 14. og
15. århundrede findes masser af sange fra
Middelhavs-området,
der priser foråret og ikke mindst måneden maj. Det
svenske ensemble
Laude Novella - der består af Ute Goedecke, sopran,
gotisk harpe og
blokfløjte, Per Mattsson, fidel og rebec, Stefan
Wikström, sackbut (basun) og
Johan Folker, slagtøj - har samlet en række perler fra
denne periode. Mange
er af anonyme komponister, men der er også navne som Guillaume
de Machaut,
Jacob de Senleches, Matheus de Perusio, Jacopo da Bologna og
Guillaume
Dufay. En optagelse med særdeles kompetente fortolkere af
middelalder-musik.
DOKSologi
HCD
1030
En lidt
mærkelig titel, men denne cd er Dansk Organist og Kantor
Samfunds (DOKS) nytårspublikation 1998. "En lovsang til
danske
orgler med dansk orgelmusik" har vi kaldt den, og den indeholder
otte
eksempler på dansk orgelbygning gennem tiderne: Roskilde
Domkirke,
Garnisons Kirke (København), Nørre Vedby Kirke
(Falster), Øsby
Kirke (Jylland), Jerusalemskirken (København),
Sønderborg
Slotskapel, og de to orgler i Århus Domkirke. Fire unge
danske
organister medvirker: Anne Kirstine Mathiesen, Hanne Kuhlmann,
Mads Høck og Jakob Lorentzen. Værker af Schildt,
Buxtehude, Bruhns,
Weyse, Gade, N.O.Raasted, Langgaard, Jesper Madsen, Bernhard
Lewkovitch, Bo Grønbech og Ib
Nørholm.
DET ER
HVIDT HERUDE
HCD
1029
Mindst én
cd med julemusik må der være i et pladekatalog!
Her er så Helikons jule-sællert: 21 kendte vinter- og
julesange,
salmer og Christmas Carols. Det er koret Ars Nova fra Slagelse,
der udfolder sig under ledelse af den dynamiske dirigent Torben
Bækkeskov, der også har lavet nogle rigtig gode
arrangementer
til adskillige af cd'ens numre.
THE DOROTHEA
ORGAN AT SØNDERBORG CASTLE
HCD
1028
I 1996 indviedes
orgelbyggeren Mads Kjersgaards renaissance-orgel
i Dronning Dorotheas Kapel på Sønderborg Slot. Ved
orglet sad
Allan Rasmussen, og det er stort set repertoiret fra denne
koncert,
han her har indspillet som et levende dokument for dette utrolige
instrument, der med sine særprægede registre og et
forskudt
toneleje (en halv oktav op!) er et forbløffende
bekendtskab.
Værker af bl.a. Isaac, Sweelinck, Frescobaldi, Haßler og
Byrd.
STUDENTER-SANGFORENINGEN
HCD
1027
Danmarks
ældste kor, stiftet i 1839, har gennem generationer
været
toneangivende m.h.t. de rige mandskor-sangtraditioner herhjemme.
"Danske sange - fra Weyse til Dissing" er titlen på
korets første cd, der
indeholder 29 sange fra det righoldige repertoire - bl.a.
"klassikerne"
Kornmodsglansen, Morgensang af Elverskud, Som en rejselysten
flåde
og Natten er så stille. Dirigent: Jørgen
Fuglebæk.
CÉSAR
FRANCK: COMPLETE WORKS FOR ORGAN
HCD
1024-26
Peter Langberg
ved det store orgel i Sct.Mortens Kirke i Randers.
Enestående indspilning af Francks monumentale værker
(inc. den
sjældent hørte Andantino i g-mol). Kommentarer til
værkerne af
Povl Hamburger. Desuden medfølger en lille bog med
organist
Ulrik Rasmussens grundige gennemgang af orglets historie.
3 cd'er - 290 kr. inc. forsendelse.
MUSIK
VED SUSÅEN
HCD
1023
Susålandet
- det naturskønne område på Sjælland, der
omkranser Susåen - har
været inspirationskilden til denne cd, der indeholder
værker af Emil Hartmann,
Carl Nielsen, Knud Jeppesen, Poul Rovsing Olsen og Hans-Henrik
Nordstrøm.
De medvirkende er: Storstrøms Kammerensemble, dir. Henrik Vagn
Christensen
og Eva Feldbæk, orgel
ERIK
NORBY: LIEDER
HCD
1022
"Erik Norby
indtager uden tvivl en central position i nutidig dansk solistisk
vokalmusik.
Hans sang-kompositioner er genstand for stadig større
interesse i både ind- og udland".
Således indleder prof. Peer Birch sine kommentarer i
teksthæftet. "Shakespeare-Sonetter"
fra 1975-81 og de 8 "Södergran-Lieder" fra 1992-94 bliver sunget
af hhv. barytonen
Morten Ernst Lassen og sopranen Gitta-Maria Sjöberg, begge
akkompagneret af pianisten
Kaja Bundgaard. Desuden "Herbst-Lieder" fra 1991 med Solveig Lumholt,
sopran,
Bent Larsen, fløjte og Jan Sommer, guitar.
BREGENTVED
SLOTSKAPEL
HCD
1021
I 1993 blev det
lille orgel i kapellet på Bregentved Slot grundigt restaureret
af
orgelbygger Olav Haugland. Resultatet kan her høres i en
indspilning, hvor
Allan Rasmussen viser, hvor meget, der kan vrides ud af at instrument
på 6 stemmer!
Musik af Bach, Mozart, Beethoven, Weyse, Hartmann og
H.Matthison-Hansen.
Desuden medvirker Svend Melbye på
traversfløjte.
JYDSK
PÅ NÆSEN · Paa'en
Igen!
HCD
1020
"Paa'en Igen"
har vi kaldt den første cd med dette herlige østjydske
spillemandskvartet.
Folkemusik, når det er bedst! De to violinister har
begået de fleste af melodierne selv
- i bedste traditionelle stil - men også et par af de gode,
gamle er med. Michael Sommer
og Ivan Bjerre Damgård, violin, Vibeke Lund Kristensen,
harmonika,
og Poul Erik Skakke, kontrabas.
THE KING
FREDERIK IX CARILLON
HCD
1019
Den hidtil mest "kraftfulde" indspilning - både kunstnerisk og
teknisk - af et klokkespil
på disse kanter (også internationalt er den blevet rost
til skyerne). Peter Langberg viser,
hvad han kan få ud af de 49 bronzeklokker i Løgumkloster
- og det er ikke så lidt!
Værker af bl.a. Mozart, Beethoven, Jef Denijn, Chopin og Leen't
Hart.
HIMMELSØJLER
HCD
1018
Et stort anlagt
oratorium af Lars Graugaard med en bemærkelsesværdig
besætning:
Christine Marstrand, sopran, Lars Thodberg Bertelsen, baryton, koret
Lille Muko,
Concorde Brass Band, Sofia Claro, harpe og Jens E. Christensen,
orgel.
Dirigent: Jesper Grove Jørgensen.
BOREAS
BLÆSERKVINTET
HCD
1017
Fem unge,
ambitiøse musikere fra de københavnske orkestre har
fundet sammen i en
blæserkvintet, hvis navn er det græske ord for
Nordenvinden: Boreas.
På deres første cd demonstrerer de deres kunnen i
værker af Carl Nielsen,
Hindemith og Samuel Barber. Kvintetten består af: Nikolaj von
Scholten, fløjte,
Joakim Dam Thomsen, obo, Anna Elisabeth Klett, klarinet,
Nina Frederike Jeppesen, horn, og Signe Haugland,
fagot.
THE
SPIRIT OF BYRD
HCD
1016
"A bird I have
that sings so well" - sådan begynder en af adskillige
sange,
skrevet til ære for William Byrd, der med rette af sin samtid
benævntes
som "musikkens fader". Her kan han høres som ophavsmand til
både åndelige
sange, tastatur-musik og consort-musik for gamber. De udøvende
er Oliver Hirsh
på en kopi af et kammerorgel fra slottet Knole House i Kent,
Anders
Engberg-Pedersen, drengesopran, og gambeensemblet THE DUKE HIS VIOLS
med
Adina Scheyhing, Sabine Kreutzberger, Dagmar Loepthien, Ingrid Wagner
og Oliver Hirsh.
J.S.BACH:
DIE KUNST DER FUGE
HCD
1014/15
Et af
musikhistoriens 7 vidundere! Igen er det Eva Feldbæk ved
Vestkirkens orgel.
På denne indspilning er der rådet bod på den
kendsgerning, at Bach ikke nåede at
fuldføre slut-fugaen. Komponisterne Niels Viggo Bentzon og Jan
Maegaard har
fortsat, hvor Bach slap, og giver hver deres bud på en
slutning.
Dobbelt-cd - 160 kr. inc. forsendelse.
ORGELMUSIK
FRA VESTKIRKEN
HCD
1013
Den 1. 6. 1998
havde Eva Feldbæk 25-års jubilæum som
organist i Vestkirken
i Ballerup. På denne cd demonstrerer hun orglets - og egne -
kvaliteter med
værker af Bach, da Bergamo, Gade, Heise, Boëllmann og
Ives.
DIE MUSIK KOMMT
MIR ÄUßERST BEKANNT VOR!
HCD
1012
"Komisk
variations-panorama over Mozart-operaer for 4 sangere og 4-kanals
elektronlyd".
Bent Lorentzens miniopera, hvis danske titel er "Det er vist noget af
Mozart!", har haft stor
succes både herhjemme og i Tyskland. Her er den indspillet med
det tyske hold: Aixa Maria
Rodriguez-Vosberg, soubrette, Toni Sellers, dram.sopran, Jürgen
Linn, kavallér-baryton
og Hans Werner Bramer, buffo-bas. Komponisten står selv for det
elektroniske!
Dansk og tysk libretto.
AANDERIGE
SANGE
HCD
1011
Sopranen Annette
Schiøtz har specialiseret sig i gamle folkelige kirketoner
fra Skandinavien. Cd'ens ene halvdel består af uakkompagnerede
sange
og den anden af salmer, der aldrig synes at blive slidt op. Desuden
medvirker
Henrik Engelbrecht, fløjte, Maria Bisgaard, cello, og Vera
Østergaard, orgel.
ROBERT SCHUMANN:
WORKS FOR CELLO AND PIANO
HCD
1010
Den danske
cello-koncertmester i Malmö Symfoniorkester Niels Ullner
og pianisten Anne Øland i et flot samarbejde om disse
romantiske værker.
HAKON
BØRRESEN
HCD
1009
Først i
de senere år har den fremragende komponist Hakon
Børresen fået
noget af den opmærksomhed, han fortjener. Københavns
Strygekvartet:
Tutter Givskov og Mogens Durholm, violin, Mogens Bruun, viola og
Asger Lund Christiansen, cello, spiller hans strygekvartet i c-mol og
-
sammen med Lars Grunth, viola, og Charlotte Lund Christiansen, cello
-
den stort anlagte strygesekstet i G-dur. Desuden fremfører
Solveig
Lumholt, sopran, og Henrik Metz, klaver, 6 af komponistens
sange.
ANDY PAPE: WORKS
FOR 2 PIANOS & PERCUSSION
HCD
1008
Pianisterne Erik
Kaltoft og Frode Stengaard samt slagtøjsspillerne
Frans Hansen og Henrik Termansen spiller Andy Papes værker
"As Times Go By" for 2 klaverer, "Just One Note" for 2 klaverer,
marimba og vibrafon og "Piece of Mind" for 2
klaverer.
KØBENHAVNS
KAMMERENSEMBLE
HCD
1007
Ensemblet,
der består af Hans Gammeltoft-Hansen, fløjte,
Gert Herzberg, obo, Wladyslaw Marchwinski, violin, Birthe
Holst Christensen, cello og Steen Lindholm, cembalo, spiller
kammermusik af Leif Kayser, Jón Nordal og Thorkell
Sigurbjörnsson.
KNUD OG
GORM HOVALDT
HCD
1006
Den legendariske
trompetist Knud Hovaldt og sønnen
Gorm i en indspilning fra Brøndby Strand Kirke
sammen med organisten Viggo Kanding.
Bl.a. værker af Händel, Manfredini, og Telemann.
MATTHIAS
WECKMANN
HCD
1005
Orgelværker
af den fremragende nordtysker, der gik i den danske
kronprins' tjeneste i 1642. Jesper Madsen spiller fire
større
variationsværker samt Toccata'er og Fantasier på to
orgler på
Falster: Klosterkirken i Nykøbing og Nørre Vedby
Kirke.
VOR FRELSERS
KIRKE
HCD
1004
Jens E.
Christensen, orgel, og Ulla Laage, klokkespil,
demonstrerer her på forbilledlig vis kirkens enorme
instrumentale potentiale: det fremragende og alsidige
orgel og det store klokkespil. Værker af bl.a.
J.S.Bach, L.Mozart, C.Franck, P.S.Rung-Keller og Ulla
Laage.
HOUDINI
THE GREAT
HCD
1003
Opera af Andy
Pape med libretto af Erik Clausen.
Efter en enorm succes i Danmark har ensemblet
været på tourne til bl.a. Malaysia, hvor operaen
ligeledes tog kegler! Her er den indspillet med den
oprindelige besætning: Lise-Lotte Nielsen, sopran,
Stig Fogh Andersen, tenor, Gurli Plesner, alt, og
Jørgen Ole Børch, baryton.
Dirigent: Svend Aaquist Johansen.
THE
VIRTUOSO FLUTE
HCD
1002
Fløjtenisterne
Hanne Friis Sharp og Bent Larsen spiller
sammen med pianisten Tom Ernst et underholdende
repertoire fra det 19. århundrede af bl.a. Fürstenau,
Tulou, Doppler og Saint-Saëns.
DANSK
NATURJAZZ
HCD
1001
New Orleans-Jazz
spillet af 6 musikere fra det
sydøstlige Sjælland i den klassiske besætning
med klarinet, trompet, trombone, bas, trommer
og banjo. Bl.a. When You Are Smiling,
Bourbon Street Parade og Ice Cream.
En enlig Jazz-svale i HELIKONs katalog!