J. S.
BACH: Dritter Teil der
Clavierübung
SØREN GLEERUP HANSEN ved orglet i Garnisons Kirke, København
I 1731 får
Bach trykt en samling med seks partitaer for cembalo,
kaldet Erster Teil der Clavierübung, og senere (1735)
udkommer
Zweiter Teil med den franske ouverture og den italienske
koncert,
ligeledes for cembalo. Senere (1742) udkommer de såkaldte
Goldbergvariationer som fjerde del. Clavier betyder her blot
tangentinstrument, men de tre ovennævnte samlinger er uden
tvivl primært skrevet for cembaloet. Med Dritter Teil der
Clavierübung
er der ingen tvivl om, at samlingen udelukkende er beregnet for
orglet,
selvom det selvfølgelig er en mulighed at spille
manualitersatserne på
både cembalo og clavichord. Det var første gang, at Bach
udgav orgelmusik.
Anledningen til udgivelsen er ganske sikkert 200-året for
Reformationens
indførelse i Leipzig. I 1539 besøgte Luther byen og
prædikede både i Thomaskirche
og i Nicolaikirche.
Samlingen
består af i alt 27 satser og indrammes af Præludium og
Fuga i Es-dur.
Mellem dem er placeret 21 koralforspil og fire duetter. Efter
præludiet følger
bearbejdelser over Kyrie-salmen og herefter salmen Aleneste Gud i
Himmerig,
som var placeret på det gamle Glorias plads i messen.
Derpå følger seks centrale
Luther-salmer om de ti bud, troen, Fader vor, dåben, boden og
nadveren. Inden
den afsluttende fuga bringes fire duetter, udformet som tostemmige
inventioner.
Satserne er meget forskellige - med stor stilistisk spændvidde.
Det synes, som om
Bach har villet demonstrere sin indsigt i og beherskelse af alle
tidens og traditionens
kendte satstyper. Samtidig kan den også ses som den
protestantiske orgelmusiks
udvikling fra Samuel Scheidt og frem.
... læs resten af Søren Gleerup Hansens
udførlige tekst i produktionens textbook
Søren Gleerup Hansen
Carsten
Lund-orglet i Garnisons Kirke
- fotos: Jesper Jørgensen ©
Tilbage
til orgelsiden
Tilbage
til den samlede oversigt