Morgenstern-Lieder
I
1970erne studerede jeg hos den berømte tyske
sangpædagog, Paul Lohmann. En dag præsenterede
han mig På
det tidspunkt havde jeg en fast akkompagnatør, min
nære ven, pianisten Peter Westenholz, hvis humor
mindede meget om min egen. Også han måtte
overgive sig til disse lieder, og han fandt hurtigt ud af,
at der også fandtes et opus 79, Nacht- und
Spukgesänge ligeledes med tekster af Morgenstern. Ved
vore liedkoncerter var der, fra da af, altid en afdeling med
disse sange, som publikum tydeligvis elskede ligeså
meget som vi. Vi
undrede os over, hvorfor denne komponist og disse lieder
syntes at være næsten totalt glemt? Vi fandt
snart ud af, at Graener havde haft en nær tilknytning
til Det Tredje Rige, idet han fra 1934 var
vicepræsident for det såkaldte Reichsmusikkammer
en post han overtog efter Wilhelm
Furtwängler! At
Det Tredje Rige og Nationalsocialismen bød os
voldsomt imod, kan jeg måske bedst understrege ved at
fortælle, at min svigerfar tilbragte krigens sidste
måneder i KZ-lejren i Dachau, og at min far, som var
politibetjent, kun ved et tilfælde undgik samme
skæbne, samt at min onkel, ligeledes politibetjent,
desværre ikke var så heldig som min
far! Var
komponisten til disse herlige sange en grusom og
afskyvækkende nazibøddel med blod på
hænderne? Det
er ikke helt let at få et komplet billede af Graeners
livsløb, idet der er meget mod-stridende beretninger.
Det står dog klart, at han blev født i Berlin i
1872, at han tid-ligt mistede sine forældre, at han
1881 blev medlem af Königliche Domchor som
Sängerknabe, hvor han lærte sig selv at
komponere, samt at han siden studerede komposition hos
Albert Becker. Han fik forskellige positioner som
kapelmester, og var bl. a. fra 1898 til 1906 Musical
Director ved The Theatre Royal Haymarket i London og
underviste på Royal Academy of Music. Det står
desuden klart, at Graener en periode var
kompositionslærer ved Neuer Wiener Konservatorium, at
han efterfølgende var rektor ved Mozarteum i
Salzburg, efterfulgt af positioner ved Leipzigs
konservatorium og Stern´sche Konservatorium i
Berlin. Desværre
ved vi også, at han fra slutningen af 1920erne var
medlem af det national-socialistiske Kampfbund für
Deutsche Kultur, og at han 1. april 1933 blev medlem af
Nationalsozialistische Deutsche Arbeiderpartei
(NSDAP-Nazipartiet), og altså blev vicepræsident
for Reichsmusikkammer, en post han forlod i 1941. Vi ved, at
hans bolig i 1944 blev ødelagt, og at alle hans
manuskriptet gik tabt, og at han via Wiesbaden,
München, Wien og Metz kom til Salzburg, hvor han 72
år gammel døde på Landes-krankenhaus den
13. november 1944. Hans
tilknytning til NSDAP kan og bør ikke undskyldes, men
en mulig forklaring har jeg fundet frem til: Han var
tilsyneladende et dybt ulykkeligt menneske. Han havde mistet
sine tre børn, var det meste af livet dybt
forgældet og havde desuden tilbøjelighed til
depression. Angiveligt mente Graener i nationalsocialismen
at have fundet et holdepunkt i sit triste og deprimerende
liv. Desværre
er der et enkeltstående eksempel på en
ubehagelig udtalelse om komponisten Michael Jary, som var
polsk jøde, men det er meget usandsynligt, at Graener
var antisemit. Han havde et nært forhold til sin
forlægger Wilhelm Zimmermann, som var jøde, men
som Graener, givetvis qua sin position, holdt sin
beskyttende hånd over, så han i det skjulte
kunne fortsætte sin forlæggervirksomhed. Da
han i 1941 trådte tilbage fra sin position i
Reichmusikkammeret skete det angiveligt frivilligt, men
noget tyder på, at han blev tvunget til at træde
tilbage, måske som følge af hans nære
jødiske forbindelser. Han var måske ikke en
god nazist, da det kom til stykket? Og sangene?
De taler for sig selv helt uafhængigt af Graeners
politiske overbevisning. For
at vende tilbage til Peter og mig, så var det
naturligvis planen at indspille alle
Morgenstern/Graener-liederne på CD, hvilket vistnok
aldrig tidligere er sket. Peter døde desværre i
1998, og mine planer om en Graener-CD måtte opgives.
Det bliver i mit næste liv!, tænkte
jeg. I
2011 skulle jeg synge en liedkoncert med den unge
fremragende danske pianist Søren Rastogi. Jeg
foreslog en afdeling med Graener-sange, som han naturligvis
ikke kendte. Og minsandten om ikke også Søren
straks tændte totalt på disse sange. Han ville
høre, om der fandtes indspilninger med sangene, og da
han hørte, at de ikke hvert fald ikke alle
var indspillet, foreslog han, at vi skulle
gøre det. Derfor blev det alligevel i dette
liv! Hvis
man vil indspille alle Morgenstern/Graener-sange, må
man undersøge grundigt, om der findes andre sange end
opus 43 a og b samt opus 79, og til min store overraskelse
fandt jeg yderligere syv sange: opus 50 nr. 1 og 2, samt
opus 57 nr. 1. Disse tre sange er helt anderledes end de
øvrige normale tyske, romantiske
lieder kan man sige. De har ikke Galgenliedernes
finurlighed, men jeg har måttet konstatere, at jo mere
jeg arbejdede med dem, jo bedre syntes jeg om dem.
Desuden
fandt jeg de tre sange opus 103, og endelig efter
stort besvær lykkedes det at få en
håndskrevet (!) kopi af Galgenbruders Lied an
Sophie, die Henkersmaid, som er uden opusnummer, og
givetvis aldrig udgivet. Til netop denne sang fik vi stor
hjælp fra Christen Stubbe Teglbjærg, som fik
håndskriften oversat til noget
læseligt og fik det skrevet ind i et computerprogram.
Christen har ligeledes stået for at producere denne
CD, både teknisk og kunstnerisk. Christen er, ud over
at være en fremragende lydtekniker, en af Danmarks
bedste akkompagnatører og repetitører, med
stor viden om og erfaring med ikke mindst tyske
lieder. Helt
ærligt tror jeg ikke, det er muligt at oversætte
disse digte til NOGET sprog. Jeg har forsøgt at
oversætte så direkte som muligt, men
næsten alle de sproglige finur-ligheder går tabt
i oversættelsen. Jeg håber dog stadig, at mine
primitive og kluntede forsøg som oversætter
giver en lille ide om rigdommen i Morgensterns digte
eller i det mindste af deres indhold. Poul
Elming
for et par af den tyske komponist Paul Graeners Galgenlieder
med tekst af Christian Morgenstern. Jeg tror,
disse sange vil være gode for Dem!. Og han havde
ret. Jeg havde aldrig mødt sange med så megen
humor,
ironi og underfundig finurlighed. Det drejede sig om sange
fra op. 43 a og b, Palmström singt og Neue
Galgenlieder.
Vi kunne næsten ikke tro det.
Dette var også vigtigt for Graener, idet Zimmermann
understøttede den voldsomt forarmede Graener og
sørgede for, at han fik bestillingsopgaver. Hans
kontakt til jødiske musikere betød imidlertid,
at han blev genstand for styrets overvågning.
Foto: Britt Lindemann
Indhold af cd'en
1. Igel und Agel
2. Das Knie
3. Das Gebet
4. Die weggeworfene Flinte
5. Der Gingganz
6. Himmel und Erde
7. Die zwei Wurzeln
8. O Nacht
9. Stör nicht den Schlaf der liebsten Frau
10. Abendläuten
11. Gespenst
12. Der Seufzer
13. Das Huhn
14. Der Mond
15. Der Zwölf-Elf
16. Philantropisch
17. Palmström
18. Galgenbruders Lied an Sophie, die Henkersmaid
19. Der Nachtschelm und das Siebenschwein
20. Das Hemmed
21. Der Rock
22. Die Kugeln
23. Korf erfindet eine Art von Witzen
24. Das Mondschaf
25. Die Priesterin
26. Träume
27. Geiß und Schleiche
28. Die Fingur
29. Die Unterhose
30. Galgenbruders Frühlingslied
31. Die beiden Esel
32. Lunovis
Et
spøgelse, der spiser lommetørklæder!
Tegning: Cæcilie Kaas Jørgensen