Helikon HCD 1087

Morgenstern-Lieder

  

 

 



Poul Elmings forord:

I 1970erne studerede jeg hos den berømte tyske sangpædagog, Paul Lohmann. En dag præsenterede han mig
for et par af den tyske komponist Paul Graeners Galgenlieder med tekst af Christian Morgenstern. ”Jeg tror,
disse sange vil være gode for Dem!”. Og han havde ret. Jeg havde aldrig mødt sange med så megen humor,
ironi og underfundig finurlighed. Det drejede sig om sange fra op. 43 a og b, Palmström singt og Neue Galgenlieder.

På det tidspunkt havde jeg en fast akkompagnatør, min nære ven, pianisten Peter Westenholz, hvis humor mindede meget om min egen. Også han måtte overgive sig til disse lieder, og han fandt hurtigt ud af, at der også fandtes et opus 79, Nacht- und Spukgesänge ligeledes med tekster af Morgenstern. Ved vore liedkoncerter var der, fra da af, altid en afdeling med disse sange, som publikum tydeligvis elskede ligeså meget som vi.

Vi undrede os over, hvorfor denne komponist og disse lieder syntes at være næsten totalt glemt? Vi fandt snart ud af, at Graener havde haft en nær tilknytning til Det Tredje Rige, idet han fra 1934 var vicepræsident for det såkaldte Reichsmusikkammer – en post han overtog efter Wilhelm Furtwängler!

At Det Tredje Rige og Nationalsocialismen bød os voldsomt imod, kan jeg måske bedst understrege ved at fortælle, at min svigerfar tilbragte krigens sidste måneder i KZ-lejren i Dachau, og at min far, som var politibetjent, kun ved et tilfælde undgik samme skæbne, samt at min onkel, ligeledes politibetjent, desværre ikke var så heldig som min far!

Var komponisten til disse herlige sange en grusom og afskyvækkende nazibøddel med blod på hænderne?
Vi kunne næsten ikke tro det.

Det er ikke helt let at få et komplet billede af Graeners livsløb, idet der er meget mod-stridende beretninger. Det står dog klart, at han blev født i Berlin i 1872, at han tid-ligt mistede sine forældre, at han 1881 blev medlem af Königliche Domchor som Sängerknabe, hvor han lærte sig selv at komponere, samt at han siden studerede komposition hos Albert Becker. Han fik forskellige positioner som kapelmester, og var bl. a. fra 1898 til 1906 Musical Director ved The Theatre Royal Haymarket i London og underviste på Royal Academy of Music. Det står desuden klart, at Graener en periode var kompositionslærer ved Neuer Wiener Konservatorium, at han efterfølgende var rektor ved Mozarteum i Salzburg, efterfulgt af positioner ved Leipzigs konservatorium og Stern´sche Konservatorium i Berlin.

Desværre ved vi også, at han fra slutningen af 1920erne var medlem af det national-socialistiske Kampfbund für Deutsche Kultur, og at han 1. april 1933 blev medlem af Nationalsozialistische Deutsche Arbeiderpartei (NSDAP-Nazipartiet), og altså blev vicepræsident for Reichsmusikkammer, en post han forlod i 1941. Vi ved, at hans bolig i 1944 blev ødelagt, og at alle hans manuskriptet gik tabt, og at han via Wiesbaden, München, Wien og Metz kom til Salzburg, hvor han 72 år gammel døde på Landes-krankenhaus den 13. november 1944.

Hans tilknytning til NSDAP kan og bør ikke undskyldes, men en mulig forklaring har jeg fundet frem til: Han var tilsyneladende et dybt ulykkeligt menneske. Han havde mistet sine tre børn, var det meste af livet dybt forgældet og havde desuden tilbøjelighed til depression. Angiveligt mente Graener i nationalsocialismen at have fundet et holdepunkt i sit triste og deprimerende liv.

Desværre er der et enkeltstående eksempel på en ubehagelig udtalelse om komponisten Michael Jary, som var polsk jøde, men det er meget usandsynligt, at Graener var antisemit. Han havde et nært forhold til sin forlægger Wilhelm Zimmermann, som var jøde, men som Graener, givetvis qua sin position, holdt sin beskyttende hånd over, så han i det skjulte kunne fortsætte sin forlæggervirksomhed.
Dette var også vigtigt for Graener, idet Zimmermann understøttede den voldsomt forarmede Graener og sørgede for, at han fik bestillingsopgaver. Hans kontakt til jødiske musikere betød imidlertid, at han blev genstand for styrets overvågning.

Da han i 1941 trådte tilbage fra sin position i Reichmusikkammeret skete det angiveligt frivilligt, men noget tyder på, at han blev tvunget til at træde tilbage, måske som følge af hans nære jødiske forbindelser. Han var måske ikke en ”god” nazist, da det kom til stykket? Og sangene? De taler for sig selv helt uafhængigt af Graeners politiske overbevisning.

For at vende tilbage til Peter og mig, så var det naturligvis planen at indspille alle Morgenstern/Graener-liederne på CD, hvilket vistnok aldrig tidligere er sket. Peter døde desværre i 1998, og mine planer om en Graener-CD måtte opgives. ”Det bliver i mit næste liv!”, tænkte jeg.

I 2011 skulle jeg synge en liedkoncert med den unge fremragende danske pianist Søren Rastogi. Jeg foreslog en afdeling med Graener-sange, som han naturligvis ikke kendte. Og minsandten om ikke også Søren straks tændte totalt på disse sange. Han ville høre, om der fandtes indspilninger med sangene, og da han hørte, at de ikke – hvert fald ikke alle – var indspillet, foreslog han, at vi skulle gøre det. Derfor blev det alligevel i dette liv!

Hvis man vil indspille alle Morgenstern/Graener-sange, må man undersøge grundigt, om der findes andre sange end opus 43 a og b samt opus 79, og til min store overraskelse fandt jeg yderligere syv sange: opus 50 nr. 1 og 2, samt opus 57 nr. 1. Disse tre sange er helt anderledes end de øvrige – ”normale” tyske, romantiske lieder kan man sige. De har ikke Galgenliedernes finurlighed, men jeg har måttet konstatere, at jo mere jeg arbejdede med dem, jo bedre syntes jeg om dem.

Desuden fandt jeg de tre sange opus 103, og endelig – efter stort besvær lykkedes det at få en håndskrevet (!) kopi af ”Galgenbruders Lied an Sophie, die Henkersmaid”, som er uden opusnummer, og givetvis aldrig udgivet. Til netop denne sang fik vi stor hjælp fra Christen Stubbe Teglbjærg, som fik håndskriften ”oversat” til noget læseligt og fik det skrevet ind i et computerprogram. Christen har ligeledes stået for at producere denne CD, både teknisk og kunstnerisk. Christen er, ud over at være en fremragende lydtekniker, en af Danmarks bedste akkompagnatører og repetitører, med stor viden om og erfaring med ikke mindst tyske lieder.

Helt ærligt tror jeg ikke, det er muligt at oversætte disse digte til NOGET sprog. Jeg har forsøgt at oversætte så direkte som muligt, men næsten alle de sproglige finur-ligheder går tabt i oversættelsen. Jeg håber dog stadig, at mine primitive og kluntede forsøg som oversætter giver en lille ide om rigdommen i Morgensterns digte – eller i det mindste af deres indhold.

Poul Elming

 

 Foto: Britt Lindemann


Indhold af cd'en

1. Igel und Agel

2. Das Knie

3. Das Gebet

4. Die weggeworfene Flinte

5. Der Gingganz

6. Himmel und Erde

7. Die zwei Wurzeln

8. O Nacht

9. Stör’ nicht den Schlaf der liebsten Frau

10. Abendläuten

11. Gespenst

12. Der Seufzer

13. Das Huhn

14. Der Mond

15. Der Zwölf-Elf

16. Philantropisch

17. Palmström

18. Galgenbruders Lied an Sophie, die Henkersmaid

19. Der Nachtschelm und das Siebenschwein

20. Das Hemmed

21. Der Rock

22. Die Kugeln

23. Korf erfindet eine Art von Witzen

24. Das Mondschaf

25. Die Priesterin

26. Träume

27. Geiß und Schleiche

28. Die Fingur

29. Die Unterhose

30. Galgenbruders Frühlingslied

31. Die beiden Esel

32. Lunovis

 

 Et spøgelse, der spiser lommetørklæder!
Tegning: Cæcilie Kaas Jørgensen



Tilbage til oversigten