Un buen día

Un buen día
En god dag - en skønne dag...

"Dét var en god dag for guitaren", sagde min gamle konservatorielærer, guitaristen Erling Møldrup,
efter en koncert jeg spillede i Katuaq - kulturhuset i Grønlands hovedstad Nuuk i 2010. Det var da
over 10 år siden, vi havde set hinanden.

Det år besøgte jeg både Grønland og Cuba for første gang. Mit møde med Cuba var intenst og varmt.
Jeg rejste fra Havana ud til den smukke og poetiske by Guantánamo via det livlige Santiago for at spille koncerter.
I Grønland landede jeg 14 dage efter i 14 graders frost og høj sne.

Grønlændere og cubanere virker umiddelbart ganske forskellige som folkefærd, og dog - for mig er der
en klar lighed i deres måde at forbinde sig med hinanden og naturen på. Deres måde at skabe kontakt til
det væsentlige har fælles træk.

En grønlænder, der ser på fjeldet og havet, minder om en Cubaner, der stiller sig til rådighed for kulturen
og naturen, han er omgivet af.

Begge steder møder jeg accepten af foranderlighed. I Grønland lader man ofte vejret sætte dagsordenen for dagen!
I koncertsalen i Santiago gik det elektriske lys pludselig ud 5 minutter før jeg skulle på scenen. Det var helt normalt,
og publikum tog ventetiden med den største selvfølgelighed.

Kommunikationen blandt grønlændere synes ofte præcis og dynamisk. Måden hvorpå øjnene inddrages berører mig.
Cuba råber, synger og danser sig ind i mit sind, og fra jeg lander i lufthavnen i Havana, bliver jeg rusket vågen og sansende.
Med andre ord forbinder de to steder sig i mig.

En del af de værker, der er på denne cd Un buen día, arbejdede Erling Møldrup og jeg også med i undervisningen
på konservatoriet. Til forskel fra tidligere blev jeg under cd-forberedelserne opmærksom på hans detaljerede
præcision i forhold til formidlingen af musikalske og tekniske anvisninger. Under min proces med værkerne og
cd'en gik Erling Møldrup bort, og dog vedblev han at synes present nærværende.

Med værkerne fra barokken mærkes tiden - den langsomme fremadskriden i S. L. Weiss' Tombeau, via J.S.
Bachs rastløse fuga, der søger, udvikler og bevæger sig - og så til Frescobaldis transparente univers i Aria con variazoni.

En anden tidslighed er repræsenteret, når vi relaterer med nuet. I Brouwers to smukke stykker står tiden stille omkring
barnets vugge - Cancion de cuna - og den elskedes øjne - Ojos brujos.

I Villa-Lobos' Choros mærker vi livet bevæge sig med erkendelsen af, at vi alle er båret af det samme: glæde, sorg og
en genkendelighed. Det samme gør sig gældende i Lauros tre valse, der er tilegnet hans niece Tatiana og hans datter Natalia.
Yacambú bærer ikke som sådan en dedikation - men en hyldest til det nære og umiddelbare synes mig at være åbenbart.
Og som min første cd "El Llanto de la Guitarra" slutter denne også med et stykke, der efterlader lytteren med en følelse af
lethed - Tango en skaï af den franske guitarist Roland Dyens.

Titlen på cd'en betyder på spansk både En god dag - og En skønne dag, hvilket for mig repræsenterer nydelse og håb.
Med musikken på denne cd ønsker jeg at vække nydelse og håb hos lytteren.

Mikkel Andersen

 Foto: Jesper Jørgensen

Indhold af cd'en

Heitor Villa-Lobos (1887-1959):
1. Mazurka-Choro
2. Schottisch-Choro
3. Valsa-Choro
4. Gavota-Choro
5. Chorinho

Silvius Leopold Weiss (1686-1750):
6. Tombeau sur la morte de monsieur comte de Logy

Johann Sebastian Bach (1685-1750):
7. Fuga BWV 1000

Joaquin Turina (1882-1949):
8. Fandanquillo

Antonio Lauro (1917-1986):
9. Tatiana
10. Yacambú
11. Natalia

Frescobaldi (1583-1643):
12. Aria con variazioni

Leo Brouwer (1939-):
13. Drume negrita - canción de cuna
14. Ojos brujos

Roland Dyens (1955-2016):
15. Tango en Skaï