Nyhed!
Helikon
HCD 1075
MUSIC FOR VIOLONE & ORGAN
Instrumentbetegnelsen "violone"
refererer til forskellige typer af bas-strygeinstrumenter
anvendt i starten af det 17. århundrede i Italien, først
og fremmest som et 8-fods og
senere som et 16-fods instrument. Størrelse, form samt
antallet af strenge kan variere,
og der kan være tale om instrumenter med og uden bånd.
Idag refererer man ofte til en
16-fods violone (stemt D', G', C, E, A, d) eller en 8-fods violone
(stemt G', C, F, A, d, g),
en standardisering man ikke brugte i det 17. århundrede.
På denne indspilning er anvendt
en forholdsvis lille violone stemt C, E, A, d, g, c1. Den er bygget i
1997 af Robert Knudsen
som en kopi af et anonymt instrument på Musikmuseet i
København.
Repertoiret til denne cd er med
stor sikkerhed skrevet til et 8-fods instrument selvom det
ikke direkte er angivet af komponisterne. Ortiz, Rognoni, Gianotti og
Vitali angiver violone
som soloinstrument, Frescobaldi, Colombi og de Selma angiver basso,
et ikke-specificeret
basinstrument. I slutningen af det 16. og begyndelsen af det 17.
århundrede blev
basinstrumenterne allerede brugt som virtuose soloinstrumenter - ofte
som overstemme
til en simpel akkordrækkefølge og en gentaget basfigur
(ostinat bas) - i chaconner, passacalgia'er
og folia'er (Ortiz, Vitali Colombi). Udsmykninger over basstemmen i
kendte madrigaler som
Doulce Memoire og Susane un Jour (Ortiz, Rognino) var
også vidt udbredt.
Diego Ortiz's afhandling Glose
sopra le cadenze et altre sorte de punti in la musica del
violone blev udgivet i Rom i 1553, og den er stadig en vigtig
kilde til udsmyknings- og
ornamentationslæren i renæssancen. Værkerne af
Ortiz på denne indspilning er variationer
over dansesatsen La Follia og madrigalen Doulce
Memoire.
I Francesco Rognonis senere
afhandling Selva de varii passaggi secondo l'uso moderno
fra 1620 findes Susana D'Orlando, Modo di passegiar per il violone
over trombone alla bastarda
- fantastisk smukke variationer over Orlando di Lassos berømte
madrigal Susana un Jour.
Ligesom Ortiz kom Bartolomeo de
Selma e Salaverde oprindeligt fra Spanien, hans Canzoni,
fantasie et correnti er udgivet i Venedig i 1638. Samlingen
består af stykker skrevet for 1-4
instrumenter med basso continuo, og Fantasia 5 a basso solo er
fra denne samling.
I Girolamo Frescobaldis canzona'er
er soloinstrumentet ikke specificeret, men ligesom hos
de Selma er basso solo angivet. I disse korte stykker, hvor der er
stor variation både i tempo
og karakter, er violonen og orglet hele tiden i dialog. Det
første af orgel-soloværkerne er
ligeledes en Canzone, det andet en Bergamasca, oprindeligt en
bondedans.
I Francesco II d'Estes (1660-94)
musiksamling i Modena findes manuskripterne til værkerne
af Vitali, Colombi og Giannotti. I Partite sopra diverse Sonate
per il Violone af Vitali findes
Chiacona per la lettera B og Passa Galli per la lettera
E. I henhold til italiensk og spansk
guitartablatur i det 17. århundrede svarer Per la lettera
B til C-dur, og Per la lettera E til d-mol.
Chiacona à Basso solo af Guiseppe Colombi er det eneste
værk på denne indspilning, hvor
violonen spiller helt solo uden orgelakkompagnement. Antonio
Giannottis sonate består af en
lang midtersektion, hvor et simpelt tema bliver præsenteret og
varieret i forskellige tone- og
taktarter, omgivet af en åbningsfanfare og en kort og energisk
slutning.
