Birte
Dalbauer-Stokkebæk · mezzosopran
Helge Slaatto · violin
Anne Mette Stæhr · klaver
Værker
af
GUNNAR BERG
IB NØRHOLM
ANDERS NORDENTOFT
NICOLAI WORSAAE
Musikken på denne cd præsenterer fire toneangivende
danske komponister, født i det 20. århundrede.
Fire forskellige komponistprofiler, der i skyggerne af
århundredets afgørende historiske begivenheder
gik, har gået og går egne veje med og mod
strømmen, med og mod omfavnende og ekskluderende
fællesskaber.
Tilsammen tegner de fire komponistprofiler et billede af et
mangfoldigt, frodigt og blomstrende musikland.
Gunnar Berg
(1909-1989):
Zehn japanische Holzschnitte (1938/1950)
Gunnar Bergs position
blandt danske komponister er enestående. Han er født i
Schweiz og voksede op
der og i Danmark. Salzburg Festspillene i 1932 og 1935 fik
afgørende betydning for hans musikalske
orientering og holdning, der placerede ham nærmere en
europæisk musikkultur end en specifik dansk-nordisk.
Dette medvirkede til at isolere ham i det danske musikliv. I 1948
rejste han til Paris, hvor han blev en del af
det internationale, modernistiske miljø i efterkrigstidens
Europa, og fra 1950 bekendte han sig konsekvent,
kompromisløst og personligt til den musikalske modernismes
komplekse gestik og komponerede inden for
rammerne af den serielle kompositionsmetodes teori og
æstetik.
Træsnit: Katsushika Hokusai (1760-1849)
"Zehn Japanische Holzschnitte" for sang og klaver er et af Bergs
tidligste værker, komponeret i 1938 med
forlæg i bogen "Fujiyama Der Ewige Berg Japans"
(Insel-Bücherei Nr. 520, 1937). Værket, der blev
revideret
i Paris og Salzburg i 1950, har sit udspring i den japanske kunstner
Hokusais billedverden og støtter sig
direkte til hans træsnit af Japans hellige bjerg Fuji,
nærmere bestemt ti af "Fuji i 100 landskaber". Det er
naturpanoramaer, ofte med arbejdende mennesker: Fuji i tordenvejr, i
måneskin, i sne, spejlet i oprørte bølger,
set fra floden, gennem et vindue, bag en bambusskov og mellem en
arbejdende bødkers skrævende ben.
Mens sangstemmen lægger sig tæt op af Junyû
Kitayamas tyske digte, er klaverpartiet blevet til ved leg
på
klaveret, søgende et klangligt udtryk for billedvirkningen.
Ib
Nørholm (1931- ):
Kammermusik op. 157 (2000)
Fossil - Støvregn - Solen - Oktober
Som komponist,
musikteoretiker, musikpædagog, organist, musikkritiker og
professor i komposition
var Ib Nørholm en nøgleperson i anden halvdel af det
20. århundredes danske musikliv. Han var en af
hovedkræfterne i bestræbelserne på at bryde den
isolation, som dansk musikliv omkring 1960 befandt
sig i, og bag opblomstringen og mangfoldigheden i det musikliv, der
kendetegnede Danmark i 70'erne
og 80'erne. Betydelige erfaringer med den europæiske
modernisme, fluxus, ny enkelhed og stilpluralisme
fjernede ikke Nørholm afgørende fra den tonale og
lyriske tradition, som fulgte efter Carl Nielsen - dog
iklædt en foruroligende tvetydighed i udtrykket.
Det høres også i hans
opus 157 til fire digte fra 1998 af datteren Anne Katrine
Nørholm. Digtenes
koncentrerede form og indhold udvides og belyses musikalsk under
medvirken af tre ligeberettigede
elementer: sang, violin og klaver. De to instrumenter er både
akkompagnerende, selvstændigt
kontrapunktiske og koncerterende uafhængig af sangen. Derfor
betegnelsen "Kammermusik", ifølge Nørholm.
I "Fossil" bæres hjertet
vuggende i bølger af rød velour. "Støvregn" er
en tæt duo for violinen og klaveret,
sangen kommer kort forbi, næsten umærkeligt, og musikken
strømmer videre. I "Solen" høres violinen
som de flænsende skarpe negle, der river natten itu, et
dramatisk stykke, hvor himlen bløder. "Oktober"
er et svævende, drømmeagtigt stykke, der varsler om
mørke tider, i mit bryst - i min sjæl - i mit
blod.
Anders
Nordentoft (1958- ):
The Shadow of this Lip (1988-90)
Gulliver - Child - Kindness
Anders Nordentoft
hører til den generation, hvor rockmusikken afgørende
spillede ind i den musikalske
dannelsesproces. Han var selv rockmusiker og spillede i bandet
"Zambassa" sammen med bl.a. Birte
Dahlbauer-Stokkebæk. Men det var som komponist og violinist han
uddannede sig på Det Kgl. Danske
Musikkonservatorium, hvor Ib Nørholm var en af hans
lærere i komposition. Han er en af de førende danske
komponister i sin generation, og flere fremtrædende
internationale ensembler har bestilt og uropført værker
af ham.
"Man skal som komponist gå
efter ekstasen, der hvor musikken fører an i sin egen
skabelse", har han engang
sagt. Hans musik er energisk og direkte med rytmisk appel, og ofte
lader han sig lede af umiddelbar intuition
frem for på forhånd fastlagte former og figurer. Om hans
musik er det engang blevet sagt, at den ikke er skrevet
med stopur og lineal.
Arbejdet med tonesætningen af
tre af Sylvia Plaths digte i "The Shadow of this Lip" førte
til, at Nordentofts
tonesprog gradvist blev mere lyrisk. Seismografisk registrerede han
de mindste følelsesudtryk og fintmærkende
sansninger, og det høres i disse tre sange.
"Gulliver" er en opfordring til et
menneske, der ligger på jorden, spundet ind, bundet og
handlingslammet, om
at rejse sig op og bevæge sig videre med syvmileskridt. "Child"
er en duo for sang og violin, der beskriver barnets
åbne univers stillet over for moderens fortvivlende
afmægtighed, og "Kindness" er navnet på psykiateren,
der
giver medicin, der kurerer alt, selv de japanske sommerfugle
bedøves. Sylvia Plath tog sit liv 30 år gammel i
1963,
kort tid efter at hun havde skrevet "Kindness".
Anders
Nordentoft:
Earth (2002)
Sangen "Earth" er en
tonesætning af et digt af den engelsk-caribiske digter og
nobelprismodtager Derek Walcott.
Sangen indgår i Nordentofts musikdramatiske værk "On this
Planet" fra 2002, der henter sit stof i en gammel
udefinerlig gude- og myteverden. "Earth" er en opfordring til at lade
dagen gro hen over sig, indtil man om aftenen
er et sort træ. Dette, skriver Walcott, er vores dybeste
oprindelige eje.
Nicolai
Worsaae (1980- ):
Gesang durch eine Mauer (2009)
Nicolai Worsaae studerede
komposition på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvorfra han
sammen med
komponistkollegerne Rune Glerup og Christian Winther Christensen i
2010 debuterede ved en opsigtsvækkende
festival med London Sinfonietta. Desuden har han en master i
komposition fra Hochschule für Musik und darstellende
Kunst Graz hos Beat Furrer. Hans musikalske baggrund er den klassiske
kortradition, som han voksede op med
i Københavns Drengekor, men hans musik har taget en drejning
væk fra en nordisk lyrisk tone mod et mere
udfordrende og energisk udtryk.
"Gesang durch eine Mauer" er
baseret på den østtyske digter og samfundskritiker
Rainer Kunzes digt "Zum 3.
Oktober 1990", som berører et af de mere følsomme emner
i den europæiske historie. Genforeningen af Øst- og
Vesttyskland, næsten et år efter murens fald,
udløste følelser af skam og skyld overvintret fra anden
verdenskrig
og det at være gjort ansvarlig for splittelsen af Europa og
verden. Det generelle udtryk i "Gesang durch eine Mauer"
er derfor tilbageholdt, ydmygt og forknuet. Sangstemmen har en
tilbagetrukket rolle og er i store afsnit erstattet
af ordenes lyde. Værket er delt op i mindre fragmentariske
afsnit med en stor midterdel, hvor det præparerede
klaver og sangen går hver sin vej, så splittelsen i den
grad bliver hørbar. Det hele ender med en stille og
indadvendt
musik, hvor ordet "Entschuldigung" repeteres svagt af sangeren med
ryggen til publikum, samtidig med at hun spiller
på strengene med et glas inde i klaveret.
"Gesang durch eine Mauer" er tilegnet Birte Dalbauer-Stokkebæk, Helge Slaatto og Anne Mette Stæhr.
Tekst:
Jens Rossel