Birte Dalbauer-Stokkebæk · mezzosopran
Helge Slaatto · violin
Anne Mette Stæhr · klaver

Musikken på denne cd præsenterer fire toneangivende danske komponister, født i det 20. århundrede.
Fire forskellige komponistprofiler, der i skyggerne af århundredets afgørende historiske begivenheder
gik, har gået og går egne veje med og mod strømmen, med og mod omfavnende og ekskluderende fællesskaber.
Tilsammen tegner de fire komponistprofiler et billede af et mangfoldigt, frodigt og blomstrende musikland.

 
Træsnit: Katsushika Hokusai (1760-1849)

"Zehn Japanische Holzschnitte" for sang og klaver er et af Bergs tidligste værker, komponeret i 1938 med
forlæg i bogen "Fujiyama Der Ewige Berg Japans" (Insel-Bücherei Nr. 520, 1937). Værket, der blev revideret
i Paris og Salzburg i 1950, har sit udspring i den japanske kunstner Hokusais billedverden og støtter sig
direkte til hans træsnit af Japans hellige bjerg Fuji, nærmere bestemt ti af "Fuji i 100 landskaber". Det er
naturpanoramaer, ofte med arbejdende mennesker: Fuji i tordenvejr, i måneskin, i sne, spejlet i oprørte bølger,
set fra floden, gennem et vindue, bag en bambusskov og mellem en arbejdende bødkers skrævende ben.
Mens sangstemmen lægger sig tæt op af Junyû Kitayamas tyske digte, er klaverpartiet blevet til ved leg på
klaveret, søgende et klangligt udtryk for billedvirkningen.

Det høres også i hans opus 157 til fire digte fra 1998 af datteren Anne Katrine Nørholm. Digtenes
koncentrerede form og indhold udvides og belyses musikalsk under medvirken af tre ligeberettigede
elementer: sang, violin og klaver. De to instrumenter er både akkompagnerende, selvstændigt
kontrapunktiske og koncerterende uafhængig af sangen. Derfor betegnelsen "Kammermusik", ifølge Nørholm.

I "Fossil" bæres hjertet vuggende i bølger af rød velour. "Støvregn" er en tæt duo for violinen og klaveret,
sangen kommer kort forbi, næsten umærkeligt, og musikken strømmer videre. I "Solen" høres violinen
som de flænsende skarpe negle, der river natten itu, et dramatisk stykke, hvor himlen bløder. "Oktober"
er et svævende, drømmeagtigt stykke, der varsler om mørke tider, i mit bryst - i min sjæl - i mit blod.

"Man skal som komponist gå efter ekstasen, der hvor musikken fører an i sin egen skabelse", har han engang
sagt. Hans musik er energisk og direkte med rytmisk appel, og ofte lader han sig lede af umiddelbar intuition
frem for på forhånd fastlagte former og figurer. Om hans musik er det engang blevet sagt, at den ikke er skrevet
med stopur og lineal.

Arbejdet med tonesætningen af tre af Sylvia Plaths digte i "The Shadow of this Lip" førte til, at Nordentofts
tonesprog gradvist blev mere lyrisk. Seismografisk registrerede han de mindste følelsesudtryk og fintmærkende
sansninger, og det høres i disse tre sange.

"Gulliver" er en opfordring til et menneske, der ligger på jorden, spundet ind, bundet og handlingslammet, om
at rejse sig op og bevæge sig videre med syvmileskridt. "Child" er en duo for sang og violin, der beskriver barnets
åbne univers stillet over for moderens fortvivlende afmægtighed, og "Kindness" er navnet på psykiateren, der
giver medicin, der kurerer alt, selv de japanske sommerfugle bedøves. Sylvia Plath tog sit liv 30 år gammel i 1963,
kort tid efter at hun havde skrevet "Kindness".

 Anders Nordentoft:
Earth (2002)
Sangen "Earth" er en tonesætning af et digt af den engelsk-caribiske digter og nobelprismodtager Derek Walcott.
Sangen indgår i Nordentofts musikdramatiske værk "On this Planet" fra 2002, der henter sit stof i en gammel
udefinerlig gude- og myteverden. "Earth" er en opfordring til at lade dagen gro hen over sig, indtil man om aftenen
er et sort træ. Dette, skriver Walcott, er vores dybeste oprindelige eje.

"Gesang durch eine Mauer" er baseret på den østtyske digter og samfundskritiker Rainer Kunzes digt "Zum 3.
Oktober 1990", som berører et af de mere følsomme emner i den europæiske historie. Genforeningen af Øst- og
Vesttyskland, næsten et år efter murens fald, udløste følelser af skam og skyld overvintret fra anden verdenskrig
og det at være gjort ansvarlig for splittelsen af Europa og verden. Det generelle udtryk i "Gesang durch eine Mauer"
er derfor tilbageholdt, ydmygt og forknuet. Sangstemmen har en tilbagetrukket rolle og er i store afsnit erstattet
af ordenes lyde. Værket er delt op i mindre fragmentariske afsnit med en stor midterdel, hvor det præparerede
klaver og sangen går hver sin vej, så splittelsen i den grad bliver hørbar. Det hele ender med en stille og indadvendt
musik, hvor ordet "Entschuldigung" repeteres svagt af sangeren med ryggen til publikum, samtidig med at hun spiller
på strengene med et glas inde i klaveret.

"Gesang durch eine Mauer" er tilegnet Birte Dalbauer-Stokkebæk, Helge Slaatto og Anne Mette Stæhr.